Hvad er vaskenødder?
Vaskenødder, også kendt som sæbebær, er et naturligt og miljøvenligt alternativ til traditionelle vaskemidler og rengøringsmidler. Selvom de kaldes for nødder af mange, er vaskenødder faktisk tørrede bær, der kommer fra sæbetræet Sapindus mukorossi, som vokser primært i Indien og Nepal.
Vaskenødder indeholder helt naturlige sæbestoffer kaldet saponiner, der fungerer som et overfladeaktivt stof, der hjælper med at fjerne snavs fra overflader. Navnet saponin stammer faktisk fra latin "sapo" = sæbe.
Når vaskenødder kommer i kontakt med vand, frigives saponinerne, hvilket skaber en skummende sæbeopløsning, der kan bruges til alt fra tøjvask og rengøring til personlig pleje.
En af de største fordele ved at bruge vaskenødder som naturligt vaskemiddel er, at de er fuldstændig biologisk nedbrydelige og ikke indeholder nogen skrappe kemikalier eller tilsætningsstoffer. Det gør dem særligt allergivenlige, og en god løsning for folk med følsom hud.
En anden klar fordel ved vaskenødder er, at de er et meget økonomisk valg, da de er så drøje i brug. En pose vaskenødder på 500g kan holde til 180+ vaske, hvilket faktisk gør vaskenødder til det billigste vaskemiddel på markedet pr. vask. De er også let tilgængelige online eller i flere af landets supermarkeder.
Sådan bruger du vaskenødder som vaskemiddel og til rengøring
Tøjvask:
Det er super let at vaske tøj med vaskenødder.
Sådan gør du:
- Placer hvad der svarer til 5 hele vaskenødder i den medfølgende lille stofpose og bind en knude på posen.
- Læg vaskeposen ind i vaskemaskinens tromle sammen med vasketøjet.
- Vask tøjet som normalt. Vaskenødderne skal ikke tages ud undervejs, men er med under hele vasken.
- Vaskenødderne i den lille stofpose kan bruges ca 2-5 gange alt efter hvor varmt der vaskes. De holder ca 4-5 vaske ved 40 grader og kun 1-2 vaske på 90 grader.
Rengøring:
Ud over at være et godt vaskemiddel, kan vaskenødder også bruges som et helt naturligt rengøringsmiddel i hjemmet. Når du koger 10 vaskenødder i 1 liter vand i 20-30 minutter, får du en koncentreret sæbeopløsning, der skabt af saponinerne i skallerne. Sæben kan bruges til at rengøre rundt omkring i hjemmet til alt fra gulve til badeværelset og køkkenet. Den kan også bruges som naturlig shampoo og kropsvask.
Find alle opskrifter med vaskenødder her.
Hvad er forskellen på vaskenødder, sæbenødder, sæbebær m.m.?
Måske har du hørt naturens eget vaskemiddel blive kaldt en masse forskellige ting? Vi har både hørt navnene sæbebær, vaskebær, sæbenødder, vaskenødder og sågar vaskekugler. Så man må sige, at kært barn har mange navne. Men det er alt sammen frugten fra Sapindus Mukorossi, der tales om. Og den frugt er altså teknisk set et bær, selvom de tørrede skaller kan ligne lidt nødder.
Så derfor kalder vi normalt altid vaskenødder for sæbebær for at undgå forvirring. Især i forbindelse med nøddeallergi, vil vi ikke give indtryk af, at bærrene har noget med nødder at gøre. Så har du nøddeallergi, kan du roligt bruge sæbebær/vaskenødder.
Er der forskel på kvaliteten af vaskenødder?
Når det kommer til vaskenødder, hænger pris og kvalitet altså sammen! Vi har lavet den her video herunder for at vise dig, hvordan du ser forskel.
Vaskenødder bliver mere og mere populære, og når noget bliver populært, kommer de billige kopier af produkterne snigende.
Og køber du vaskenødder fra en producent, der ikke har helt styr på produktionen og produktet, kan du risikere at få købt en pose, hvor halvdelen af vægten viser sig at være kerner, så du selv skal knække bærrene åbne og pille kernerne ud inden vask.
Her på videoen har vi fundet en pose vaskenødder, der umiddelbart virker meget billligere end vores fra Care by Nature. Men som du kan se, når du trykker play, er de hverken udkernede, rengjorte eller har den smukke ravfarve, der er kendetegnet for et frisk og saftigt bær fyldt med sæbe.
Tænk hvis din første oplevelse med vaskenødder var en pose fra det billige mærke. Ville du så være glad for at bruge det og have lyst til at anbefale det til dine nære?
Det er så vigtigt, at du kan bruge vaskenødder med vished om, at de er fremstillet ordentligt og med kærlighed til både planeten og mennesker.
Alle vores bær er udstenet med forsigtighed, renset og sorteret af kyndige hænder, vi selv har uddannet. Vi opfordrer generelt ikke til, at man kun går efter udseendet, meeeen… Lige her kan du godt gøre det.