Ny kemitest fra TÆNK afslører uønsket kemi i mange vaske- og rengøringsmidler

Skrevet af Rikke Macijowski Nielsen d.

En ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at mange vaske- og rengøringsmidler indeholder kemikalier, der kan være problematiske for sundheden og miljøet.

Det har vi en klar holdning til.

Se de vigtige resultater af testen her og læs, hvad du bl.a. kan gøre for at undgå skadelig kemi i dine hverdagsprodukter.

Kemitesten afslører

Den ny undersøgelse fra Tænk Kemi viser, at mange vaske- og rengøringsmidler indeholder uønskede kemikalier. Undersøgelsen, der omfattede 196 forskellige produkter til brug i rengøring og tøjvask, fandt bl.a., at over halvdelen af produkterne indeholdt parfume, 55% indeholdt allergifremkaldende stoffer og hver fjerde vaske- og rengøringsmiddel indeholdt problematisk kemi for mennesker eller miljø (KILDE: Tænk Kemi). 

Flere af de testede rengøringsmidler indeholdt også stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende (KILDE: Tænk Kemi). Det er bekymrende, da mange af disse stoffer kan blive ved med at udlede kemikalier i luften eller på overfladerne i hjemmet samt i vores tøjfibre - selv efter rengøringen og tøjvasken er afsluttet.

Flere rengøringsmidler, især vaskemidler, indeholder også LAS-stoffer (Linear Alkylbenzenesulfonater). LAS-stoffer er stoffer, der bruges som skummemiddel i mange vaskemidler og rengøringsmidler. De er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kan også have negative effekter på miljøet, da de kan nedbrydes til komponenter, der er skadelige for vandlevende organismer. I undersøgelsen blev 10 ud af 50 testede vaskemidler fundet at indeholde LAS-stoffer (KILDE: Tænk Kemi).

Hvad er anbefalingerne fra undersøgelsen?

  1. Vælg produkter med Svanemærket eller den blå krans, da det er tegn på, at produktet er miljøvenligt og ikke indeholder skadelige stoffer.

  2. Undgå rengøringsmidler med parfume, allergifremkaldende stoffer og stoffer, der kan skade reproduktionsevnen.

  3. Læs ingredienslisten og undgå produkter med skadelige stoffer såsom parabener, ftalater, alkylphenoler og formaldehyd.

  4. Vær særlig opmærksom på LAS-stoffer i vaskemidler, da de er mistænkt for at være hormonforstyrrende og skadelige for miljøet.

  5. Sørg for god ventilation, når man bruger rengøringsmidler og undgå at bruge for meget af produktet.

  6. Overvej alternative rengøringsmetoder, som f.eks. brug af naturlige ingredienser som eddike.

  7. Undgå køb af rengøringsmidler i plastikflasker, da det kan være skadeligt for miljøet.

Vores mening om resultaterne

Vi er ikke overraskede over resulteterne. Men vi er dødtrætte af, at historien gentager sig selv. Og problematiske stoffer sniger sig ind i produkter gang på gang. De kemikalier, der nu bliver klassificerede som uønskede, har før stået på "godkendt-listen". Og så blev vi klogere.

Er det et spørgsmål om tid, før vi lærer, at de kemikalier, der er på "godkendt-listen" nu, også viser sig problematiske? Hvem skal være testgeneration? Hvorfor tillader vi at gamble med miljøet og menneskers helbred? Hvem vinder egentlig ved denne tilgang?

Mange producenter af vaske- og rengøringsmidler læner sig op ad "hvad kan vi slippe afsted med" frem for en kompromisløs tilgang.

Disse testresultater giver anledning til at genoverveje testkriterier bag Tænks tests af effektiviteten af rengørings- og vaskemidler.

Tænk udgiver med jævne mellemrum diverse tests af rengørings- og vaskeprodukter ud fra deres effektivitet, hvor produkter modtager en samlet score ud fra Tænks udvalgte testparametre. 

Det er ikke meget mere end 2 år siden, Tænk for første gang gav pletfjerningsevnen på sæbebær som vaskemiddel laveste score i deres vasketest.

tænk test af sæbebær

(Kilde Forbrugerrådet Tænk test af sæbebær fra Care by Nature)

Vi forsøgte dengang at gå i dialog med Tænk om, at pletfjerning er et forkert grundlag at vurdere den generelle vaskeevne på. For størstedelen af vores vasketøj har jo ikke svære pletter på sig. 

Det, der gør, at mange vaskemidler scorer højt i Tænks egne vasketests, er netop de problematiske kemikalier til f.eks. pletfjerning eller afblegning af tøjet, der fremhæves i denne nye kemitest.

Derfor var det også vores indtryk allerede dengang, at testkriterierne favoriserer produkter med unødig kemi til at opløse f.eks. fedtpletter, farvepletter og enzymkrævene pletter, samt til at afblege. Hvor skånsomme vaskemidler altid vil score lavt i en test, hvor der bliver målt på pletfjerning. 

Vi mener ikke, at generel rengøring af tøj og specifik pletfjerning er det samme. 

Vores motto er "Keep it Simple"

Vores tilgang har altid været og er fortsat kompromisløs. Vi har nul tolerance for problematisk, uønsket og unaturlig kemi i vores produkter. Det betyder, at vi kun tilsætter de absolut nødvendige ingredienser og forsker i helt naturlige løsninger, som gør det lettere at vælge produkter, der ikke skader mennesker og miljø.

Vores sæbebær er f.eks. et rent naturprodukt med kun én ingrediens i posen - nemlig tørrede bær. Vi elsker, hvor naturligt det er og at kunne tilbyde en ultra allergivenlig og skånsom løsning til tøjvask. Og vi er stolte af, at vores produkter ikke bidrager til de nedslående nyheder fra kemitesten.

← Ældre indlæg Nye indlæg →



Kommenter