Opskrift på hjemmelavet skyllemiddel, der giver det blødeste tøj

Skrevet af Rikke Macijowski Nielsen d.

Vi elsker at finde på naturlige hacks til vores husholdning og rengøring derhjemme, der skærer unødvendig kemi væk. Og den her opskrift på hjemmelavet skyllemiddel er ingen undtagelse. 

Her deler vi den letteste opskrift med dig, så du let kan lave dit helt eget naturlige skyllemiddel uden krads kemi og syntetisk parfume. Du kan nærmest lave det på 30 sekunder, hvis du har alle ingredienserne klar.  

Derfor skal du undgå almindeligt skyllemiddel 

Mange af (inklusiv os selv) kan ikke få nok af helt blødt vasketøj - og især sengetøj og håndklæder må gerne være helt blødt og vamset om kroppen. Vi kan vist godt blive enige om, at en af de bedste følelser i verden er at hoppe i sengen om aftenen i helt nyvasket og super blødt sengetøj. 

Men desværre kommer lammeblødt sengetøj ikke af sig selv. Især ikke, hvis du som os bor i et område med meget hårdt vand med kalk, der kan gøre vasketøjet stift og danne en kalket belægning.  

Derfor bruger mange også syntetisk skyllemiddel i deres tøjvask for at få tøjet blødt og duftende. Men netop fordi det kan gå ind og blødgøre tøjet, betyder det også, at skyllemiddel indeholder kemikalier, der hverken er sunde for huden, miljøet og for din vaskemaskine. 

 Vi bruger ikke traditionelt syntetisk skyllemiddel fordi:  

  • Det indeholder en stor mængde svære allergifremkaldende stoffer som parfume, farvestoffer og tensider, der bliver siddende i tøjets fibre og er i kontakt med huden hele dagen.
  • Foruden at indeholde skadelige ingredienser for huden, er ingredienser som parfume, farve og tensider også med til at forurene vandmiljøet. 
  • Hvis du bruger skyllemiddel, når du vasker dine håndklæder og viskestykker, så risikerer du, at de mister sugeevnen, fordi der dannes en belægning.
  • Det kan tilstoppe rørene i vaskemaskinen, fordi det er så klæbrig en substans, at det ophober klumper af snavs, skidt og hår, der sætter sig fast sammen med skyllemidlet inde i rørene.

Heldigvis er det muligt at få blødt tøj uden brug af skyllemiddel med krads kemi og allergifremkaldende ingredienser. Her får du nemlig vores opskrift på hjemmelavet skyllemiddel - helt naturligt og uden skadelig kemi. Det er så let at lave selv derhjemme med kun 2-3 ingredienser, du måske allerede har hjemme i køkkenskabet. 

Se her, hvordan du laver hjemmelavet skyllemiddel uden skadelig kemi.  

Sådan laver du let hjemmelavet skyllemiddel - både med og uden duft

Det er super let og hurtigt at lave vores opskrift på hjemmelavet skyllemiddel.  

Ingredienser: 

  • 1/4 Klar husholdningseddike (10%) beregnet til rengøring m.m.
  • 3/4 Vand
  • 1 pipettefuld Vaskeduft eller anden æterisk olie (valgfrit hvis duft ønskes) 
  • Flaske eller dunk til opbevaring

Sådan gør du:

    1. Start med at finde en flaske eller beholder, du kan blande dit hjemmelavede skyllemiddel i. Brug f.eks. en dunk fra et tidligere skyllemiddel eller flydende vaskemiddel, så du kan bruge låget til dosering. Opbevar flasken sammen med dine andre vaskeprodukter.

    2. Hjemmelavet skyllemiddel af care by nature husholdningseddike
      Fyld flasken op med 1/4 husholdningseddike og 3/4 vand. F.eks. 750 ml. vand og 250 ml. husholdningseddike. Du kan også bruge klar lagereddike, hvis du har det i skabet allerede. Her anbefaler vi at blande eddike og vand 50/50, da lagereddike indeholder mindre eddikesyre, hvor vores husholdningseddike er mere koncentreret.

    3. Tilføj en hel pipette af din foretrukne vaskeduft af 100% rene æteriske olier pr. liter hjemmelavet skyllemiddel, hvis du ønsker, at dit vasketøj skal have en blid og lækker duft. Skip dette trin, hvis du gerne vil have et skyllemiddel uden parfume eller har parfumeallergi.

      Vi elsker at have forskellige flasker stående i hjemmet – en med duften af vores vaskeduft Summer Garden,en anden med Forest Fresh og en sidste med Lemon Breeze. Så kan vi selv bestemme, hvilken duft, vi er i humør til.

    4. Det var det! Nemt! Du er færdig med dit hjemmelavede skyllemiddel. Ryst flasken grundigt inden brug og brug et lågfuld eller ca. ½ dl pr vask i din maskine.  

Vælg skyllemiddel uden parfume, hvis du har sart hud eller allergi

Lav gerne det hjemmelavede skyllemiddel uden parfume, hvis du vasker børnetøj, eller du eller en anden i husstanden har sart hud eller parfumeallergi. Skyllemiddel uden parfume reducerer risikoen for allergiske reaktioner og hudirritationer, så hvis du ikke ønsker at dit skyllemiddel skal indeholde parfume/æterisk olie, skal du bare undlade at komme vaskeduften i dit hjemmelavede skyllemiddel. Det er heldigvis helt valgfrit og en smagssag om man er vild med duft til vasketøjet eller ej. 

Kan man bruge hjemmelavet skyllemiddel sammen med alle slags vaskemiddel - også sæbebær?  

Du kan bruge vores hjemmelavede skyllemiddel sammen med alle slags vaskemidler til alm tøjvask – inklusiv sammen med vores sæbebær for at gøre tøjet super blødt og velduftende. Du skal dog undgå at bruge det, hvis du f.eks. bruger blegemiddel eller tøjfarve inde i maskinen. 

Vi bruger altid vores opskrift på hjemmelavet skyllemiddel, når vi vasker tøj med sæbebær for at gøre tøjet ekstra lækkert. Og så afkalker det også maskinen lidt hver gang, du vasker. På den måde hjælper du din vaskemaskine med at være mere effektiv frem for at stoppe den til som almindeligt skyllemiddel gør. 

Inde på vores shop her på hjemmesiden kan du endda finde vores samlede kits, hvor du bl.a. kan få hele den store vaskepakke med alt til både at lave hjemmelavet skyllemiddel samt vores naturlige vaskemiddel sæbebær. På den måde har du alt i en samlet pakke til at komme godt i gang med at vaske tøj helt naturligt uden unødvendig kemi. 

Sæt fra care by nature med ingredienser til at lave hjemmelavet skyllemiddel naturligt

← Ældre indlæg Nye indlæg →



Kommenter