Sæbebær kan ikke kun bruges som hele skaller i vaskemaskinen til at vaske tøj med. Faktisk kan du koge sæbebær til flydende sæbe og bruge det som flydende vaskemiddel, hvis du foretrækker en flydende sæbe frem for at vaske tøj med de hele bær.
Se med her og få den fulde opskrift på hjemmelavet flydende vaskemiddel af sæbebær her på siden.
Se hvordan du laver flydende vaskemiddel af sæbebær her
Sådan laver du hjemmelavet flydende vaskemiddel af sæbebær
Det hjemmelavede flydende vaskemiddel af sæbebær er 100% naturligt og genialt til dig med allergi eller følsom hud.
Du skal bruge:
- 10 Sæbebær (eller hvad der svarer til 10 hele bær)
- 1 Liter vand
- Gryde
- Gaffel
- Klæde til dræn
- Evt. en tragt
- (Valgfrit) citronsyre som konservering
- Flaske eller anden beholder
Sådan gør du:
1.
Brug hvad der svarer til skallerne fra 10 hele sæbebær pr. liter vand. Kog skallerne i en gryde ved middel varme i ca. 20 minutter - pas på, at det ikke skummer over. Når det har kogt færdigt, skal vandet være ravfarvet (eller nærmest ligne øl med skum på toppen).
2.
Brug bagsiden af en gaffel til at presse sæbebærrene mod grydens bund, når de har kogt. Så kommer der ekstra meget sæbe ud af bærskallerne.
3.
Når den flydende sæbe er afkølet, skal den drænes gennem et klæde - det kan være et gammelt rent viskestykke, en klud eller en pose fra sæbebær, der kan bruges.
4.
Valgfrit: Skal det flydende vaskemiddel af sæbebær holde lidt længere end en uge på køl, anbefaler vi at konservere den med citronsyre for at forlænge holdbarheden - så holder den i ca. en måned.
Citronsyre er et naturligt konserveringsmiddel, som kan købes i de fleste supermarkeder i afdelingen med bageingredienser. Tilsæt 1 tsk. citronsyre pr. 1/2 liter grundsæbe og rør indtil, det er opløst. Holdbarheden kan forlænges yderligere, hvis grundsæben opbevares i køleskabet.
5.
Hæld dit hjemmelavede flydende vaskemiddel på flaske til opbevaring. Har du en gammel flaske fra vaskemiddel med låg til dosering, er den genial at bruge. Men enhver glasflaske el. lign. kan også sagtens bruges.
Sådan bruger du det flydende vaskemiddel
Brug hvad der ca. svarer til 1 dl naturligt flydende vaskemiddel i din vaskemiddelskuffe og vask som normalt. Opbevar gerne på køl, hvis det flydende vaskemiddel er uden konserveringsmiddel.
Det flydende vaskemiddel af sæbebær er neutralt og uden parfume, men hvis du ønsker en lækker naturlig duft til tøjet, har vi udviklet nogle skønne vaskedufte, der er blends af økologiske æteriske olier, som du kan dryppe i skyllemiddelskuffen. Det giver den skønneste blide duft til tøjet, men det er jo en smagssag, om man vil have duft eller ej.
Du kan finde vores vaskedufte her.
Hvis du vil gøre tøjet blødere, kan du bruge husholdningseddike i skyllemiddelskuffen. Det hjælper utrolig meget, hvis du (som os) bor i et område med hårdt vand.
Læs også, hvordan du laver dit eget naturlige skyllemiddel her.
Du kan bruge vaskemidlet til...
Alm. kulørt vask 30-90 grader
Finvask af uld og silke
Vi anbefaler ikke det flydende vaskemiddel til vask af hvidt tøj, da det ikke indeholder tilsætningsstoffer, der bevarer eller opfrisker den hvide farve sådan blegemiddel eller optisk hvidt.
Vi anbefaler at bruge en pletfjerner til at behandle pletter, da vaskemidlet ikke indeholder tilsætningsstoffer som enzymer, der løfter svære pletter. Til det formål kan du med fordel anvende vores naturlige pletfjerner med sæbebær og kokosolie.
God fornøjelse :)