De små hverdagsvaner betyder meget, når de hober sig op, og især dine vaskevaner kan enten være en stor synder ift. økonomi og miljø, eller de kan hjælpe dig til at spare mange penge på tøjvasken over tid.
Især i tider med høj inflation og elpriser er det en god ide at se på, hvor man kan skrue på vanerne for at sænke forbruget – det er både godt for pengepungen og for miljøet.
Så her kommer vores 10 bedste tips til at spare penge på tøjvasken
1. Vask med omtanke
Vask ikke tøjet, før det rent faktisk er beskidt - Måske kan du nøjes med at lufte det?
2. Fyld vaskemaskinen op
Fyld vaskemaskinen helt op, inden du starter den. Ingen grund til at vaske flere halve maskiner, hvis du kan samle dem til hele og spare en vask.
3. Vælg et vaskemiddel, der er billigt pr. vask
Sæbebær er det absolut billigste vaskemiddel på markedet pr vask – til kun et sted imellem 0,5-0,7 kr. pr. vask. Så nok er en pose sæbebær lidt dyrere i nuet, men over tid sparer du mange penge ved at skifte til at vaske tøj med sæbebær. Der er nemlig til 180+ vaske i en enkelt pose sæbebær, og det strækker sig altså rigtig langt. Typisk et sted imellem et halvt og et helt år! Så du sparer faktisk både tid og penge.
4. Vask dit tøj ved lavere temperaturer
Sæbebær fungerer fint til vask fra 30-60 grader, så du både kan få vasket alt fra håndklæder til dit almindelige tøj.
5. Spar pengene på skyllemiddel!
Drop helt skyllemiddel! Det er dyrt og helt unødvendigt at bruge skyllemiddel, samt fyldt med en masse allergifremkaldende kemikalier og parfume. Brug i stedet lidt husholdningseddike, hvis du har hårdt vand eller vil gøre tøjet blødere.
6. Brug timer-funktionen
Brug timer-funktionen på dine elektriske apparater, så du kan vaske og tørre på døgnets billige timer.
7. Tjek hvornår strømmen er billig
Download appen Strømpriser for at se, hvornår de billige timer for strøm er.
8. Undgå tørretumbler
Tørretumbleren er en stor strømsluger, så tør tøjet udenfor på tørresnoren, når det er muligt, eller tør indenfor på tørrestativ. Det sparer nemlig mange penge på tøjvasken, da tørretumbleren ofte er den dyreste udgift, når det gælder strøm.
9. Brug tørrebolde
Hvis du er nødt til at bruge tørretumbler i ny og næ, så brug tørrebolde til at hjælpe med at banke luft i tøjet og suge fugten, så tørretiden reduceres.
10. En rengjort og afkalket vaskemaskine bruger mindre strøm
Kalkophobninger i maskinen kan undgås ved at afkalke jævnligt - f.eks. med husholdningseddike. Bruger du vaskemaskinen ofte, er det en god idé at gøre en gang om måneden. En vedligeholdt maskine holder både længere og bruger mindre strøm, fordi den får lov at virke optimalt.
Har du hørt om “Reduce, Reuse, Recycle, Rethink”?
Vores smukke jords ressourcer er knappe – faktisk ville det kræve ressourcer fra tre jordkloder, hvis vi alle levede som os danskere!
Det betyder, at vi er nødt til at gøre op med ”køb-og-smid-væk”-kultur og begynde at tænke mere cirkulært. Men hvordan får man lige det implementeret i sin hverdag?
En god huskeregel at have med i baghovedet, når vi køber og forbruger, er “De fire R’er”. De husker os på, hvordan vi kan bidrage til at spare på jordens ressourcer i de helt små hverdagssituationer.
Men faktisk kan du også bruge “de fire R’er” som huskeregel, hvis du generelt vil spare penge i hverdagen – og f.eks. gøre et område som tøjvasken lidt mere økonomisk.
Sådan bruger du “de fire R’er” som huskeregel til at spare penge på tøjvasken og i hverdagen
REDUCE
Overvej hvor du kan skære ned på dit forbrug og det affald, det medfører. Kan engangsprodukter skiftes ud med genanvendelige produkter? Det gælder også vaskevanerne – kan du reducere mængden af tøjvaske, fordi du vasker for små omgange? Overdoserer du vaskemiddel, eller bruger du et vaskemiddel, der kommer i plastik eller er dyrt pr vask? Så kan du med fordel følge rådene ovenfor for at spare penge på tøjvasken!
REUSE
Hvordan kan du genbruge ting, du allerede har, i stedet for at smide ud og købe nyt? Det gælder sådan set i hele din husholdning, i dit tøjskab og i vaskerummet. Brug det tøj, du allerede har så meget som muligt og husk først at smide det til vask, når det faktisk er beskidt, så du både kan bruge tøjet flere gange og spare penge på tøjvasken.
RECYCLE
Genbruger du dunke og anden emballage til andre ting, når de er brugt op? Vi beholder gerne dunke fra vaskemidler, som vi kan genbruge til at lave vores egne produkter med. Vi elsker f.eks. at lave vores eget skyllemiddel selv og fylde det på genbrugte flasker, samt at lave flydende sæbe af sæbebær. Det er en super økonomisk og klimavenlig løsning.
Stofposerne fra vores sæbebær bruger vi til at pakke frugt til madpakken i, som toilettasker eller opbevaring til småting som smykker eller legetøj. Så det er også en smart måde at få glæde ud af en emballage igen og igen.
RETHINK
Gentænk hvordan du kan være en mere bevidst forbruger fremadrettet. Hvordan kan du producere mindre affald og minimere både dit miljømæssige og økonomiske aftryk (som faktisk ofte går hånd i hånd)?
Hvilke virksomheder vil du investere i gennem dine hverdagsindkøb såsom vaskemidler? For virksomheder betyder det også, at vi skal gentænke vores forretningsmodeller – og som samfund skal vi gentænke begrebet vækst. For hvad er vækst og øget salg værd, hvis ikke vi har en klode at give videre til de kommende generationer?