Vask af uld: Sådan vasker du uld korrekt

Skrevet af Rikke Macijowski Nielsen d.

Uld er en sart tekstiltype, som kræver særlig opmærksomhed ved vask. For at holde dit uldtøj i god stand i mange år, er det vigtigt at vide, hvordan du bedst vasker uld. Vi giver dig vores bedste tips til, hvordan du gør her.

1. Læs vaskeanvisningen

Før du begynder at vaske dit uldtøj, skal du læse vaskeanvisningen for at finde ud af, hvordan tøjet skal vaskes. Nogle uldprodukter kan kun håndvaskes, mens andre kan maskinvaskes, og du kan også finde oplysninger om, hvilken temperatur der kan bruges.

Hvis du vasker hjemmestrik, er det bedst altid at vaske i hånden for at være på den sikre side, så du ikke kommer til at krympe eller miste formen på din kære uldtrøje.

2. Brug det rigtige vaskemiddel til uld

Brug et vaskemiddel, der ikke nedbryder lanolinen, når du vasker dit uldtøj. Almindelige vaskemidler kan være for hårde for uldfibrene og beskadige dem, så ulden mister de særlige selvrensende egenskaber, det har. Derfor er det en god ide at vælge et skånsomt vaskemiddel, hvor der tydeligt står, det kan bruges til ud.

Vores bedste metode til at vaske uld er at vaske med sæbebær. Sæbebær er de tørrede bær fra sæbetræet Sapindus Mukorossi. De indeholder naturlige sæbestoffer kaldet saponiner, der kan bruges som et mildt og skånsomt alternativ til almindeligt vaskemiddel, da bærrene ikke indeholder enzymer, kemikalier eller syntetiske tilsætningsstoffer, der slider uld.

sæbebær til vask af uldtøj hvordan vasker man uld med sæbebær 

Sådan vasker du uld med sæbebær

For at vaske dit uldtøj med sæbebær i vaskemaskinen kan du placere 4-5 sæbebær i den lille medfølgende vaskepose og lægge den ind i vasketromlen sammen med dit uldtøj i vaskemaskinen. Herefter kan du vaske på et uldprogram.

Du kan også vaske uld i hånden med sæbebær. Vi elsker at lave vores eget flydende vaskemiddel af sæbebær ved at koge 10 bær i 1 liter vand i ca. 30 min. Når bærrene har kogt, har du et skånsomt og effektivt sæbekoncentrat, der kan bruges til håndvask af uld. Herefter fortyndes sæbekoncentratet yderligere i en balje med vand, som du kan vaske tøjet i hånden i. Man kan ikke overdosere med sæbebær, da det er meget skånsomt. Men vi anbefaler, at du skyller ulden igennem i koldt vand efter håndvask med sæbekoncentratet for at få skyllet snavs og skidt ud fra spildevandet.

Du kan faktisk også bruge koncentratet som flydende vaskemiddel i din vaskemaskine, hvis du foretrækker det. Her kan du tilføje ca. 1 dl sæbe i sæbeskuffen og vaske ulden på et normalt koldt uldprogram 

Du kan læse alt om sæbebær og hvordan de virker som vaskemiddel her.

3. Brug koldt vand

Vask altid dit uldtøj i koldt vand (20-30°C) for at undgå, at det krymper eller mister formen. Varmt vand kan forårsage, at uldfibrene trækker sig sammen og mister deres form og du kan også risikere, at lanolinen opløses i ulden, hvis du vasker for varmt. 

4. Tør tøjet fladt

Undgå at hænge dit uldtøj til tørre, da det kan miste sin form fuldstændig og strække sig. I stedet kan du lægge det fladt til tørre ovenpå et tørrestativ med evt. et håndklæde under og lade ulden tørre naturligt. Hvis du ikke har et tørrestativ, kan du nøjes med at lægge ulden fladt ud på et håndklæde. Du må aldrig tørretumble uld.

sådan vasker man uld

5. Uld renser sig selv

Udover at være varmt, åndbart og holdbart, har uld også en bemærkelsesværdig egenskab: det er selvrensende. 

Uldfibrene indeholder naturlige olier og voks kaldet lanolin, der gør det vanskeligt for snavs og pletter at trænge igennem stoffet. Hvis du fx spilder noget på en uldjakke eller en uldtrøje, vil væsken ofte blot perle af og ikke trænge ned i fibrene. Derfor behøver man kun meget sjældent at vaske uld, da uldtøj holder sig selv rent i meget lang tid.

Hvis du alligevel synes, dit uldtøj har brug for at blive frisket op, kan du bruge disse metoder i stedet for at vaske ulden:

Luft ulden

Hvis du vil forlænge levetiden på dit uldtøj og samtidig spare på vand og energi, kan det være en god idé at lufte dit tøj udendørs i stedet for at vaske det i vaskemaskinen.

Vent så længe som muligt mellem hver vask, og lad ulden hænge ude i frisk luft i et par timer, hvis det blot trænger til en opfriskning.

Du kan fryse uld

det er også en mulighed at fryse dit uldtøj i stedet for at vaske det. Frysemetoden kan være særligt effektiv til at fjerne lugte fra dit tøj, da kulden fra fryseren kan dræbe de bakterier, der forårsager lugten.

Du kan lægge dit uldtøj i en tæt plastikpose og komme det i fryseren i 24-48 timer. Efterfølgende kan du tage tøjet ud og lade det tø helt op ved stuetemperatur, inden du tager det i brug igen. Alternativt kan du også lægge dit uldtøj udendørs på en tør og frostfyldt dag i et par timer.

sådan vasker man uldtøj

Vi håber, du er blevet godt klædt på til, hvordan du vasker uld

Held og lykke! 

← Ældre indlæg



Kommenter