Lige nu foregår årets sæbebærhøst i Himalayabjergene, hvor vi får vores sæbebær fra. Under normale omstændigheder ville vi have rejst derud, så vi kunne se det hele med egne øjne - men i år må vi følge med herhjemme fra Danmark.
Heldigvis har vi et stærkt hold af Nepalesiske samarbejdspartnere, som er gode til at sende billeder og videoer til os, så vi ikke føler os helt udenfor. Det er naturligvis slet ikke det samme, som at stå under sæbebærtræerne selv, men det er dejligt at se, at alt foregår, som det skal, og at Nepal ligeså stille får gang i hjulene igen efter en hård corona-lockdown.
Det er en lang proces at handle med sæbebær. Sæbetræerne gror vildt i himalayabjergene og hos små lokale familier og bønder, hvor de er klar til at blive høstet i vinterperioden. Det er en periode, hvor de små fællesskaber går sammen om at høste årets sæbebær, og de bær, som bliver høstet lige nu i Nepal, vil først være klar til salg herhjemme i Europa om et års tid. Efter bærrene er høstet, skal de nemlig igennem en længere proces.
Først fjernes bærrenes sten ved håndkraft, og derefter lægges skallerne til tørre i solens stråler. Når skallerne er helt gennemtørre, bliver de pakket løse i store lærredsposer og sendt med skibe til Danmark. Først til Århus havn og så til det beskyttede værksted Fabrikken Ålykke i Aalborg, som er et beskæftigelsestilbud for handicappede. Her bliver sæbebærrene pakket i papirsposer og dernæst i vores velkendte bomuldsposer - også ved håndkraft. Og til sidst ender de selvfølgelig på vores webshops og hos vores forhandlere.
Gennem denne langsommelige proces er det muligt for os at skabe indkomst for ca. 125 familier i den region af Nepal, hvor vores sæbebær gror. Vi har valgt at betale på forskud til hele forsyningskæden - også selvom det betyder, at vi betaler for vores varer næsten et helt år inden, vi har dem i hænderne herhjemme i Danmark.
Typisk betaler vestlige virksomheder først for varer produceret i udviklingslande, når de har varerne i hænderne herhjemme. Det betyder, at producenter i udviklingslande har enorme udgifter til at etablere produktion - og i fattige lande som Nepal kan det ofte slet ikke lade sig gøre.
Når vi betaler forud, kan vi hjælpe med væksten i en af verdens fattigste regioner. Det er en stor udgift for en lille virksomhed som vores, men det gør en kæmpe forskel - så vi har valgt at prioritere det.
Når du køber sæbebær fra Care by Nature hjælper du os derfor med at investere i Nepal og bidrage til grøn udvikling i regionen. Tak for det!
@Jais – Sæbebær er frugten fra sæbetræet Sapindus Mukorossi :)