Hvad skal et vaskemiddel egentlig kunne? Det åbenlyse svar er, at det bare skal vaske vores tøj og tekstiler rene. Hvor svært kan dét være?
Det skidt, vi gerne vil vaske ud af vores tekstiler, kan bestå af mange ting: Støvpartikler, døde hudceller (og støvmider), måske pletter af fedt, protein og kulhydrat (inkl. sved, blod og urin), og indimellem genstridige og svære pletter i form af farvestoffer, pigmenter og bindemidler fra fx. blæk, kaffe, saft, vin, maling osv.
Rent vand har i sig selv en begrænset vaskeevne, og derfor tilsætter man vaskemidler, der indeholder overfladeaktive stoffer - også kaldet tensider eller detergenter - der er med til at løsne partikler og skidt fra fibrene i tøjet og binde sig til det, så det bliver skyllet ud af tøjet med spildevandet fra vaskemaskinen.
I traditionelle vaskemidler er syntetiske tensider/detergenter en nøgleingrediens. Men detergenter findes også i naturlig form - bl.a. i sæbebær.
Hvordan virker saponiner som vaskemiddel?
Sæbebær (skaller af bær fra træet Sapindus Mukorossi) har et meget højt indhold af saponiner, der er en 100% naturlig detergent. Saponiner i sæbebær er opbygget af både vandopløselige (hydrofile) og fedtopløselige (hydrofobe) molekyler. Når vi vasker med sæbebær frigives saponinerne, der under vasken binder sig til støv, smuds, olie, fedt osv. i fibrene på tekstilet, og transporterer snavs/partiklerne i tøjet væk - ligesom tensider - og uden behov for andre tilsætningsstoffer.
Traditionelle vaskemidler i Danmark indeholder typisk 10% detergenter, 40% alkalier, 20% blegemiddel og 0,5% enzymer, natriumsulfat og nogle gange plastik som fyldstof, samt små mængder af skumdæmper, optisk hvidt, parfume, konserveringsmidler, farve mv. Til sammenligning er sæbebær derimod et 100% rent naturprodukt uden tilsætningsstoffer:
De mange syntetiske og kemiske stoffer der indgår i traditionelle vaskemidler, er på flere måder problematiske for vores miljø og natur:
- Produktionen af de mange ingredienser er i sig selv en miljøbelastning
- Vaskemidlet kan have uønskede effekter på det tøj vi vasker (afblegning, nedbrydning af fibre)
- Rester af vaskemidler i tøjet kan være hudirriterende og give allergiske reaktioner ved direkte hudkontakt
- De mange kemiske stoffer i vaskemidlerne udledes i vores spildevand, som vi derefter bruger mange ressourcer på at rense
- Emballagen er typisk lavet af plastik, der hverken kan nedbrydes naturligt eller i større omfang bliver genanvendt (selvom vi er flinke til at affaldssortere)
Fordelen ved at bruge sæbebær med højt saponin-indhold fremfor traditionelle vaskemidler til vask er, at de har en meget lav miljøpåvirkning både før, under og efter brug; de er skånsomme mod tekstilfibre, og er så hud- og miljøvenlige, at de også bliver brugt i produktion af shampoo, cremer, sæber mm. Flere studier har desuden påvist, at saponiner har antimikrobielle og antibakterielle kvaliteter og kan indgå som ingrediens i behandling af hudsygdomme som psoriasis og eksem.
Sæbebær med høj koncentration af saponiner er derfor et både miljø- og planet-venligt alternativ til industrielle vaskemidler.
RENGØRING VS. PLETFJERNING
Testinstitutter (og herunder Forbrugerrådet TÆNK) laver med jævne mellemrum test af vaskemidler. Disse tests måler typisk kun på vaskemidlernes evne til at fjerne de allermest genstridige pletter fra tekstiler, og ikke på evnen til at fjerne anden smuds og rengøre. Derfor scorer både sæbebær og de lidt mere miljøvenlige traditionelle vaskemidler ofte lavt i sådanne tests.
Hvad sådan en test overser er, at størstedelen af det tøj, vi vasker til daglig, ikke har genstridige pletter på sig. Derfor er der ingen grund til at vi skal vaske alt vores tøj i vaskemiddel, som nærmere kan klassificeres som flydende pletfjerner grundet de mange ekstra kemikalier.
Svære pletter skal altid forbehandles med sulfo eller pletfjernere, og så kan vaskemidlet fint klare resten. Der er jo ingen grund til at pletfjerne et helt stykke tøj, hvis der ikke er en plet.
Vi anbefaler vores kick-ass naturlige pletfjerner, der kun består af sæbebær-ekstrakt og forsæbet kokosolie.